Skibefesten i Bagenkop.
 
Når et kirkeskib skænkes til en kirke vil selve overdragelsen blive markeret.
 
Skibefest
Når et kirkeskib skænkes til en kirke vil selve overdragelsen af skibet til kirken sikkert altid blive markeret ved en højtidelighed. Fra de fleste fynske købstæder kendes beretninger om, at kirkeskibet er blevet båret i procession gennem byen til kirken.

Der er også flere eksempler på, at disse højtidelige processioner er blevet gentaget, når et skib efter endt restaurering igen er blevet ophængt i kirken.

Men tilsyneladende er det kun i Egense og her i Magleby sogn, at kirkeskibsfester med procession og overrækkelse af det restaurerede skib finder sted med regelmæssige mellemrum.

I Egense sogn blev kirkeskibet skænket af lokale fiskere i 1888 og blev inden overrækkelsen ført i en procession fra stranden til kirken - en strækning på knap fem kilometer. Siden har kirkeskibet været nedtaget hvert 25. år, og traditionen med at føre det i procession fra stranden til kirken er blevet fulgt hver gang.

I vort sogn er kirkeskibene siden 1914* blevet nedtaget til restaurering hvert syvende år, og tilbageførelsen til kirkerne er foregået i procession.
 
Oprindelsen til skibefesten.
Det er lidt vanskeligt at sige, præcis hvordan det begyndte.
En af fortællingerne knytter sig til Hans Eriksen og lyder sådan:

Kirkeskibet i Magleby, ophængt omkring 1800, blev skadet da tårnet dér blev repareret i 1828-29.
Det henlå som vrag i kirkens kælder, hvor det blev fundet af Hans Eriksen.
Dette fremgår af følgende vers sunget ved skibefesten 1928:

"Engang i kirkens kælder
det skib var blevet vrag
Hans Eriksen det reddet
og satte rig og flag. "

Hans Eriksen, der boede Østergade 25, var veteran fra 1864 hædret med Dannebrogsmændenes medalje. Han var medlem af veteranlauget i sognet. Dette laug var knyttet til kirken på den måde, at veteranerne var kistebærere og havde laugsfanen med til begravelser. Lauget havde også en hjælpekasse til støtte for nødlidende i sognet.

Hans Eriksen fandt altså skibet og reparerede det. Men da skibet skulle tilbage til Magleby kirke, besluttede folk at bære det hele vejen til kirke. Mindet siger, at det var i 1869. Sangen sunget til skibefesten i 1928 rummer delvis et minde om denne hændelse. I hvert fald knyttes her Hans Eriksen og kirkeskibet sammen. (Hans Eriksen har givet navn til den banke, der ligger, når man kører ud af Bagenkop mod Magleby).

Men selve den ubrudte tradition med skibefest hvert syvende år har sit udgangspunkt i denne anden hændelse: I 1898 trængte Maglebyskibet igen til istandsættelse, og da bad grevinden på Broløkke Peter Jørgensen i Bagenkop om at ordne det. Peter Jørgensen var sømand og fisker, og han fremstillede senere kirkeskibet til Bagenkop kirkes indvielse i 1920. Da kirkeskibet var sat i stand i 1898, bar nogle fiskere det til Magleby kirke. Men de gik først til Broløkke, for at vise grevinden resultatet af arbejdet. Det er denne hændelse i 1898, der er oprindelsen til skibefesten.

Man kan sige, at det centrale i skibefesten (og her taler vi om tiden før Bagenkop kirke opføres i 1920) da er denne forbindelse mellem fiskerne i Bagenkop og grevskabet på Broløkke. Det restaurerede skib føres gennem hele Bagenkop, præsenteres på Broløkke og hænges derefter op i kirken i Magleby. De to helt forskellige samfund i sognet, fiskerne og grevskabet, udtrykker ved hjælp af kirkeskibet deres fællesskab. Det er det fællesskab, der også udtrykkes ved, at kirken er det fælles rum. Her brydes alle samfundsskabte forskelle.

Kurt Evald Rasmussen fortalte ved skibefesten 2005 følgende, der understøtter denne forståelse af festen: "Grevskabet har solgt Broløkke. Men det var indføjet i bestemmelserne ved salget, at den nye ejer skulle være villig til at tage imod kirkeskibet hvert syvende år. Det var den nye ejer gået ind på." Og skibet blev igen i år (2005) præsenteret på Broløkke før ophængningen i Magleby kirke.

Der er en anden fortælling om kirkeskibene, der har gjort indtryk på mig. Flere fortalte mig i sin tid, at Maglebyskibet fra ukendt sted drev i land på østsiden af Langeland, blev fundet dér og hængt op i kirken. Senere har de, der har restaureret skibet, forsikret mig om, at skibet ikke er bygget til at sejle. Der er ingen bly i kølen. Så på én måde er denne fortælling ikke sand. Og alligevel er den, eller udtrykker den noget sandt, idet den indgår i sammenhæng med en anden fortælling, er en del af en stor fortælling.
For fortællingen om kirkeskibet, der fra ukendt sted driver i land, må gå tilbage til fortællingen om kong Skjold, efter sagnet den første konge i Danmark.

Før kong Skjolds tid var Danmark uden konge ikke et ordnet samfund. Oldtidssagnet fortæller så, hvordan ”Skjold”, som et lille barn, kom til danernes rige, ene og hjælpeløs ombord på et skib, sovende på et neg. Styret af magterne stævnede skibet mod Danmarks kyst fra det ukendte. Og da det nåede kysten, blev der fred og frugtbarhed i vort land. Således udtrykkes, ved hjælp af en fortælling, erfaringen af kongemagten som en ordnende kraft. Denne fortælling om kongeskibet er så på et tidspunkt blevet overført til kirkeskibet som udtryk for den parallelle erfaring af, at den kristne tro er en ordnende, livgivende kraft i vort liv.

Det er tankevækkende, hvordan den ene fortælling glider ind i den anden for at svare på spørgsmålet om, hvilke ordnende kræfter der er til rådighed for os i vor livsførelse.

(Her kunne jeg have lyst til at tilføje følgende: Det fortælles om f.eks. ikoner i Grækenland, at de er kommet drivende i land!
Fortællingen om kong Skjold og den heraf afledte fortælling om kirkeskibet synes da at gå tilbage til en fælles kilde: fortællingen om, at noget, der på en måde er skabt af mennesket, dog dybere set kommer til mennesket ”udefra”. Men hvad ligger i dette ”dybere set”? Måske erfaringen af, at orden i menneskets tilværelse må bero på noget ”udenfor” mennesket selv. For mennesket er et begrænset væsen. Gør mennesket egne forestillinger og mål til livets målestok, da ødelægger mennesket livet i forsøget på at tilpasse det en for snæver målestok. Derfor fortællinger om, at det der er billede på orden, kommer drivende i land, ikke er i menneskets egen hånd).

Maglebyskibet hedder Frederik VII, men hed oprindelig Frederik VI. Kirkens skib minder da om kongemagtens ordnende indflydelse i folkets liv: Frederik VI knytter vi til bondefrigørelsen i slutningen af 1700-tallet: Frederik VII knytter vi til Grundloven givet i 1849.

Som nævnt i hæftet er Bagenkopskibet vist det eneste i landet, hvis lanterner kan tændes. Gennem mange år, og også ved sidste skibefest, var lanternerne ude af brug. Jeg udtrykte i 1998 da ønsket om, at lanternerne måtte blive sat i stand ved næste restaurering af skibet, så vi kunne tænde lanternerne ved nytår 2006 som en hilsen til Sømandsforeningen, der jo varetager skibefesten og fylder hundrede år i 2006. Men straks efter skibefesten i 1998 blev lanternerne ordnet af Jørgen Hansen og Hans Erik Nielsen. Det har vi kunnet glæde os over ved aftengudstjenesterne i Bagenkop kirke gennem de sidste syv år. Tak for det.

Som nævnt i hæftet har Lind Hansen, siden 1963, restaureret begge skibe hvert syvende år. På grund af sygdom kunne han ikke fortsætte med dette arbejde. Så skibene blev i 2005 restaureret af Herluf Johansen. På menighedsrådenes vegne siger jeg Lind Hansen tak for dette mangeårige, trofaste arbejde og Herluf Johansen tak for at ville overtage hvervet. Og til sidst: Tak til Sømandsforeningen, der holder denne tradition levende.

Festens forløb
Det er Sømandsforeningen, der har ansvaret for skibefesten. Sømandsforeningen blev skabt i 1906 og havde de første mange år en hjælpekasse, så man kunne udbetale penge til fiskerfamilier, der var kommet i nød, grundlæggende fordi manden var omkommet på havet. Som nævnt ovenfor havde veteranlauget tidligere en lignende opgave.

Selve forløbet af skibefesten er således: I god tid før processionen nedtages skibene og bliver repareret. Tidligere blev reparationen foretaget af de fiskere, der skulle bære skibene i procession. I nyere tid er malerarbejdet blevet udført af C. F. Ramus, mens rigningen blev ordnet af bygmesteren Peter Jørgensen. Siden 1963 har Lind Hansen stået for hele arbejdet.
I 2005 overtog Herluf Johansen arbejdet, da Lind Hansen på grund af sygdom ikke kunne mere.

På selve dagen sidst i marts, mens fiskerne endnu er i Bagenkop efter vinterfiskeriet, bæres skibene i procession af fire mænd anført af en lods. Traditionen foreskriver, at de fire skal være ugifte fiskere eller sømænd fra Bagenkop. Tidligere var det endvidere sådan, at bærerne skulle have aftjent deres værnepligt i søværnet. Skibene bæres gennem byen, bærerne beværtes undervejs, og første del af processionen slutter med den højtidelige ophængning af skibet i Bagenkop kirke, hvorefter lodsen med traditionens foreskrevne ord overlader skibet til kirken. På menighedens vegne takker præsten, hvorefter der holdes en andagt. Herefter bæres Frederik d. 7. til Magleby kirke, hvor det overlades på tilsvarende måde. Om aftenen er Sømandsforeningen vært ved den store skibefest, der slutter med bal, åbnet af de fire bærere, der byder deres mødre op til dans.

Navnene på dem, der har båret skibene ved skibefesterne
I 1914 var bærerne: Henry Theodorsen, Jørgen Kristensen, Ejnar Jacobsen og Hermann Theodorsen. Den næste skibefest skulle have været afholdt i 1921, tidligt på foråret. Men den blev først afholdt året efter, i 1922, sandsynligvis fordi Bagenkop kirke var blevet indviet i december 1920. To store fester indenfor et så kort tidsrum var nok for meget. Kun tre af bærerne fra 1922 kendes: Hans E.Hansen, Chr. Hermann Jørgensen og Hermann Theodorsen.


Den første gang Bagenkopskibet Marie, var med i processionen var i 1928. Bærerne var da:
Kristian Pryds, Arne Pedersen, Thorvald Stæhr og Rasmus Jacobsen.

Bærerne i de følgende processioner var følgende:
1935: Hans Lorentsen, Svend Klem, Christian Christiansen, Henry Hansen
1942: Verner Egmose, Aksel Hansen, Eli Pedersen, Marius Christiansen
1949: Erhard Larsen, Egon Pryds, Kristian Jørgensen, Erling Frandsen
1956: Ove Kølle, Viggo Frandsen, Hans Johansen, Ivan Hansen
1963: Jørgen Pilegaard, Verner Frandsen, Tommy Egmose, Knud Klem
1970: Bent Christiansen, N. R. Klem, Eli Hansen, Hans Egmose
1977: Martin Pihl, Søren Frandsen, Villy Pryds, Kent Thuriner
1984: Leo Hansen, Thormod Hansen, Brian Rasmussen, John Frandsen
1991: Frank Theodorsen, Ivan Nielsen, Janus B. Klem, Ole Hansen
1998: Thomas Theodorsen, Jakob Clausen, Thomas Hansen, Robert Pihl
2005: Louis Markus Hansen, Tommy Kølle, Søren Lindbjerg, Nicki Nørmark Madsen.
2012: Mads Hansen, Louis Rasmussen, Jonas Thuriner, Lasse Mogensen, Nickie Hansen. De fem deltes om hvervet at bære skibene og være fanebærer.

* Rettes til 1915 (se" talen ved Skibefesten 2012" andetsteds på hjemmesiden.

Klik for at komme tilbage