Kirkeskibet i Magleby kirke.

I begge sognets kirker er ophængt kirkeskibe.
I Magleby kirke hænger ”Frederik d. Syvende”, i Bagenkop ”Marie”.


Kirkeskibets betydning.Magleby kirkeskib

I evangelierne fortælles det, at de første disciple var fiskere, der levede ved Genezaret sø.
Jesus prædikede ved søen, og det fortælles, at han, for ikke at blive trængt af folkeskaren, steg op i fiskerbådene, lagde fra land og talte fra båden.

Fra sådanne hændelser blev forbindelsen knyttet mellem skib og kirke.
Man kender til, at de første kristne kaldte sig ”Sankt Peters skib”.

En af de ældste sammenstillinger mellem kirke og skib i Danmark findes på kirkemuren i Skrøbelev kirke.Kirkeskibets agterspejl Her er der, i en granitkvader i sydmuren, indhugget et skib med både mast og ror.


Kirkeskibe i Danmark

Det ældste skriftlige vidnesbyrd om et dansk kirkeskib kendes fra Sankt Olai kirke i Helsingør. Her omtales kirkeskibet i regnskabsbogen fra 1560.

Det ældste i Danmark findes i Sankt Mortens kirke i Randers. Det er fra 1632.                     Fra Maglebyskibets rigning

Det ældste i Fyns stift findes i Kerteminde kirke. Det er fra 1686.

I Fyns stift findes 192 skibe, hvoraf de 104 er ophængt i perioden 1900-1950.


Motivet bag ophængning af kirkeskib

På flere sprog benævnes kirkeskibet et ”votivskib” fra det latinske ord ”votum”, der betyder løfte.

Flere skibe kan da også føres tilbage til et løfte aflagt i farens stund.

I Ringe kirke hænger skibet ”H. Gregersen”.

Hans Gregersen var matros på sejlskibet ”Lismore”, der brød i brand på det Indiske Ocean og forliste. Besætningen gik i bådene og blev senere reddet.

Under disse dramatiske omstændigheder skulle Hans Gregersen have givet Gud det løfte, at hvis han blev reddet, ville han skænke en gave til kirken i Ringe.

Det blev så en model af ”Lismore”, ophængt i kirken i 1887.

Andre ophængninger skyldes en følelse af taknemmelighed.

Kirkeskibet i Landet kirke er skænket af graveren og ringeren ”som beskeden tak for, at jeg gennem så mange år har kunnet glæde mig over klokkens klang”.

Ophængningen af ”Marie” i Bagenkop kirke i 1920 kunne opfattes som taknemmelighedsgave, fiskerbyens tak for endelig at have fået egen kirke. Det havde været et ønske siden vejen til Magleby kirke blev besværliggjort ved Norets inddæmning i 1853. Fra da af måtte man gå langt og ad omvej ud over Søgård for at komme til kirke.

Endelig er der kirkeskibe, der kan opfattes som mindeskibe, skænket til minde om bestemte, gode personer eller begivenheder.
Skibet i Magleby kirke hed oprindelig ”Frederik den Sjette”. Senere fik det navnet ”Frederik den Syvende”.

Det kunne opfattes således, at man herved mindedes to afgørende begivenheder i landets historie: Bondereformerne i slutningen af 1700-tallet, iværksat under kronprins, senere kong Frederik den Sjettes styre, og Grundlovens tilblivelsen under kong Frederik den Syvende.

Hvorfra kom Maglebyskibet?

Kirkeskibet i Magleby blev ophængt i kirken omkring år 1800.

I en sang sunget til skibefesten i 1928 (om skibefesten kan læses andetsteds på hjemmesiden), er der en mindelse om, hvordan skibet kom til Magleby og hvordan det senere, engang i 1860'erne blev repareret:

"Til Magleby med skibet
I brave søens folk,
det er til kirken skænket
af "fisker" Jørgen Lolk.

Engang i kirkens kælder
det skib var blevet "vrag".
Hans Eriksen det reddet
og satte "rig" og "flag".

Det er ikke blevet forstået sådan, at Jørgen fra Lolland fremstillede skibet, som Peter Jørgensen fremstillede "Marie" til Bagenkop kirke. Men Jørgen Lolk skænkede det til kirken.

Hvorfra kom skibet?
Dette spørgsmål er i sognet blevet besvaret gennem en fortællling, jeg nu skal omtale.


En sand/usand fortælling om Magleby kirkeskib

Da jeg kom til sognet i 1991 fortalte en absolut pålidelig og meget vidende person mig, at kirkeskibet i Magleby oprindelig var fundet ved østkysten af Langeland ud for Gunnar Degns mark. Det var altså kommet sejlende hertil fra ukendt sted.
Jeg troende på denne fortælling, havde ikke grund til andet.

Et par år senere besøgte historikeren Claus Bjørn præstegården for at holde foredrag.
Jeg viste ham Magleby kirke og fortalte, hvad jeg vidste om kirkeskibet. Han smilte og sagde: ”Det samme fortælles om mange kirkeskibe”.

Åbenbart var der noget mere på spil i denne fortælling.

Jeg ringede til lærer Ruthner, organist i Humble, og spurgte, hvor skibet i Humble kirke stammede fra?
Han svarede: ”Jo, oprindelig blev det fundet ved kysten; det var drevet i land…”

Senere igen forsikrede Lind Hansen, der restaurerede Maglebyskibet i forbindelse med skibefesten, mig om, at der ikke var bly i kølen, så skibet kunne slet ikke sejle.

Så den oprindelige fortælling var altså ikke sand.

Men en fortælling, der i så mange tilfælde knyttes til kirkeskibet kan næppe heller være usand, dvs. den må have en betydning, selv om den ikke i bogstavelig forstand er sand.

Men hvilken betydning?

Jeg vil foreslå, at denne fortælling om kirkeskibet, der driver i land på kysten, er en videreførelse af det meget gamle sagn om kong Skjold.
I det oldengelske kvad om Bjovulf, nedskrevet omkring år 1000, fortælles om, hvordan Skjold, som et lille barn, kom til danernes kongeløse rige, ene og hjælpeløs ombord på det våbenprydede skib, som uden mandskab, men styret af højere magter, stævnede mod land fra det ukendte.

Og da skibet lagde til land blev der orden, fred og frugtbarhed i Danmark: kongen var kommet til det kongeløse land.

Dette sagn anvender Grundtvig således:

I gamle Dage det var engang,
at danske Folk var i Kongetrang,
de Gode græd, og de Onde lo,
hvor ingen hegner, kun Torne gro.

Da kom en Snekke for fulde Sejl,
med Løve-Hoved og Hjerte-Spejl,
med Guld og Vaaben og Stads om Bord,
men ikke en Sjæl ved Mast og Ror.

Dog var der Liv, for en lille Dreng
alene laa i den store Seng.
Et Neg var bundet med Aks og Straa,
det hviled Drengen sit Hoved paa.

Og hvor han sov baade spæd og spag,
dér vajed over et Kongeflag,
saa liljehvidt og saa rosenrødt,
som kun hos Freja paa Kinden mødt!

Hvor det i Landet blev hørt og spurgt,
det tyktes Alle et Jærtegn stort.
De hvisked: Barnet er Odins Søn,
til Hjælp os skikket fra ham i Løn!

De satte Neget da paa sin Rod,
hvor Dane-Drotten han ellers stod,
saa tog de store den lille op
og kønt ham satte i Aksetop.

Da nyt man spurgte med Vaabengny,
og højt det gjalded i vilden Sky:
Hil dig, vor Konning, bliv rund og bold,
saa Skjalde sjunge om Danmarks Skjold!

Det er dette sagn, Johannes V. Jensen anvender således i forårssangen ”Lysfyldt morgen til marven kold”:

..........
"Mig er fortalt et forårssagn
om barnekongen, kong Skjold:
Fra tøbrudsvande til Danmarks strande
han kom, en vårvind i vold.

På skibets mast var hejset en krans.
Af løv var på dækket et telt.
Medbør og bølge var skibets følge
ind gennem sund og bælt.

Så lagde det til, — og i samme stund
var kysten og skoven grøn!
De svale agre bredte sig fagre
med urter og tusindskøn.

Med skibet fulgte en trækfugleflok;
som susende, brusende vind
i glade hære de funklende stære
på Danmarks kyster slog ind.

Således kom vår til de danske øer,
et barn med øjne så blå,
et skib som skoven, udsprungen på voven,
med stære på gyngende rå! "


Sagnet om kong Skjold svarer på spørgsmålet om, hvorfra orden kommer ind i menneskers liv. Svaret er: fra kongemagten. Uden konge er menneskets liv kaotisk.

Denne fortælling om erfaring af orden er så senere blevet overført til kirkeskibet.

Således udtrykkes erfaringen af kristendommen som en ordnende kraft i menneskelivet.

I årene op mod 1200 stod der en strid i vort land mellem kongemagt og kirke, hvor kirken forsøgte at tæmme kongernes vilkårlige magtudøvelse. Ikke kongen, men den kristne tro skaber orden.

Det er mærkeligt at tænke på, at en fortælling således kan vandre gennem hundreder af år og forsøge at besvare et spørgsmål, der er stadig pågående.

Til slut kan vi så vende tilbage til kirkeskibet i Magleby. Det er kirkens skib, stævnen peger mod alteret som et udsagn om, at retter vi blikket mod det, der siges derfra, da får vi forbindelse med de kræfter, der kan skabe orden i livet.

Men skibet bærer to kongenavne, først Frederik den Sjette, senere det nuværende navn Frederik den Syvende. Så vi mindes også kongen, dvs. det ordnede samfund, som kilde til orden i livet.

Klik for at komme tilbage