Om ophavsret på fotografier samt lov om persondata.

Lov om ophavsret gælder også online. Uvidenhed er ikke en gyldig undskyldning for at bryde ophavsretsloven og heller ikke undskyldningen med, at det er der da også andre der gør.

 

Lov om ophavsret.

Paragraf 1 i den gældende danske lov om ophavsret lyder sådan her:

”§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde”.

 

Hvem har ophavsretten til billeder?

Konsekvensen af ovenstående paragraf er, at man kun må bruge andres fotografier og billedmateriale efter aftale med den person, som ejer ophavsretten til billederne.

Som udgangspunkt er det altid den person, der trykker på kameraets udløserknap, der har ophavsretten til fotografiet.

Hvis der er tale om en professionel fotograf, som er hyret af en kunde, overdrager fotografen normalt brugsretten til billederne til kunden, når fotografens faktura er betalt.

Med mindre andet specifikt er aftalt, så er det dog fortsat fotografen, som ejer ophavsretten til billederne.

Hvis man selv betaler en fotograf for at løse en fotoopgave, bør man – på skrift og inden man aftaler prisen – præcisere, at man ønsker 100% ejerskab over billederne.

Hvis man kun har brugsretten, så risikerer man potentielt at havne i problemer, hvis man ønsker at sprede sit billedmateriale ud til offentligheden.

 

Hvad er brugsret?

Ophavsret og brugsret er ikke det samme. Ophavsretten tilhører altid fotografen og kan ikke overdrages. (§53, stk. 2)

Det kan brugsretten.

Mange tror, at hvis de først har betalt for et fotografi, er det deres. Så enkelt er det desværre sjældent.

Alle fotografier er som sagt omfattet af loven om ophavsret og ifølge den lov er det fotografen, der altså har alle rettigheder til de fotografier han/hun tager. Det betyder at alle andre - ikke engang den/dem på billedet - har lov til at bruge et billede uden at fotografen har givet tilladelse til dette.

Alt brug, scanning, kopiering, affotografering, og download fra internettet eller alle andre former for kopier skal aftales med fotografen. Læg her også mærke til at fotografen har krav på at blive navngivet.

En brugsret kan strikkes sammen på mange måder, den kan give dig rettighed til at bruge fotografiet til et aftalt formål. Brugsretten kan ikke overdrages eller sælges videre til andre.

Uddrag fra Loven om Ophavsret:

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.

§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne lov.

Stk. 2. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten.

Stk. 3. Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54 ‑59 om overdragelse af ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat i de enkelte bestemmelser.

 

Misbrug af andres billeder.

Mange kommer mere eller mindre ufrivilligt til at bryde loven om ophavsret, fordi de ikke er klar over reglerne. Her er et klassiske eksempler på, hvordan du risikerer at ende i problemer.

Billeder fundet via søgning på Google og billeder som ligger frit tilgængeligt på en hjemmeside, der gælder loven om ophavsret stadig.

Hvis man googler dig frem til det billede, som man ønsker at bruge, så skal man fortsat sikre sig, at man har lov til at bruge det. Og det har man kun, hvis man som beskrevet ovenfor har fået tilladelse fra indehaveren af ophavsretten.

 

Hvor længe gælder ophavsretten?

Ophavsretten på et fotografisk billede gælder i 50 år efter udgangen af det år, hvor det fotografiske billede blev taget.

Læg mærke til at det er hvornår billedet er taget og ikke fotografens død, der er afgørende for hvornår ophavsrettet udløber.

Mange tror fejlagtigt at ophavsretten til et billede (og her taler vi op fotografiske billeder) gælder i 70 år efter fotografens død.

Uddrag fra Loven om Ophavsret:

§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 b, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 24 a, 25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.

Læs den fulde bekendtgørelse af lov om ophavsret her: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=129901

 

Persondataloven.

Det er personoplysninger, bare nogen kan finde ud af, hvem det handler om. Det kan altså godt være personoplysninger, selv om man ikke skriver personens navn.

Vælger man at offentliggøre personoplysninger på internettet ved f.eks. at lægge billeder eller tekst ud på en hjemmeside, vil der ske en videregivelse af oplysningerne til en bredere kreds af personer. I de tilfælde vil persondataloven gælde, selvom det er ens egne private billeder, som man lægger ud på ens egen hjemmeside.

Dermed ikke sagt, at man ikke må offentliggøre personoplysningerne, men de spilleregler, der følger af loven, skal overholdes.

Derfor skal man tænke sig godt om – inden man lægger personoplysninger ud på internettet!

 

Billeder på internettet.

Offentliggørelse på internet af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger. Dette gælder uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Persondatalovens regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted.

Situationsbilleder.

Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have.

Modsætningen hertil er portrætbilleder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer.

Billeder kan dog være af en sådan beskaffenhed, at det må antages at virke krænkende for de afbildede. Dette kunne f.eks. være hvis to genkendelige personer afbildes i intime situationer.

Portrætbilleder.

Med portrætbilleder menes billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Det er f.eks. billeder af de enkelte elever i en skoleklasse eller klassebilledet med alle eleverne som også er et portrætbillede.

Man må ikke offentliggøre et portrætbillede af en anden person, uden først at indhente samtykke fra personen. Det samme gælder, hvis det er et portrætbillede af to personer. Eller hvis det er alle eleverne i en klasse, som er blevet samlet til fotografering.

I værste fald kan man komme i fængsel.

Som tidligere nævnt, er det altovervejende udgangspunkt at det kræver samtykke at offentliggøre portrætbilleder på internet.

Dette er begrundet i, at en sådan offentliggørelse vil kunne medføre ulemper for de registrerede, idet nogle mennesker vil kunne føle ubehag ved, at sådanne billeder, eventuelt sammen med oplysninger om navn m.v., gøres offentligt tilgængeligt for alle, der har adgang til internet.

Hvis man f.eks. ønsker at offentliggøre portrætbilleder eller klassebilleder på sin hjemmeside, Facebook eller lign., må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt elev eller dennes forældre afhængig af elevens alder.

 

Når man offentliggør oplysninger.

Når man skriver på nettet og uploader billeder, er det ofte noget, der berører andre personer.

Det, som man skriver om en person, falder ind under begrebet ”personoplysninger”. Et billede med andre personer, som man lægger på nettet, er også personoplysninger.

 

Man bliver omfattet af lovgivningen.

Når man offentliggør oplysninger om personer – herunder når man skriver eller uploader billeder – skal man leve op til spillereglerne i den danske lovgivning.

Persondataloven er man i det fleste tilfælde omfattet af. Persondataloven blander sig dog ikke i, hvad man gør med billeder og oplysninger om én selv. Den beskytter de andre personer. Men derfor er det alligevel en god idé også at passe på med, hvad man offentliggør om sig selv.

Man kan også komme i konflikt med straffeloven, hvis man krænker andre personer alvorligt.

 

Det må man godt offentliggøre.

Hvis man har samtykke fra en person, må man normalt godt offentliggøre oplysninger om ham eller hende. Hvis det er et mindre barn, er det forældrene, der skal give lov.

Hvis man ikke har samtykke, må man kun offentliggøre harmløse oplysninger om en anden person. Altså noget, som er så uskyldigt, at man normalt ikke føler sig trådt over tæerne.

Hvis man har lagt noget ud, som man troede var i orden, og det så viser sig, at den anden ikke bryder sig om det, skal man lytte til ham eller hende. Man skal fjerne oplysningerne fra nettet, medmindre man kan godtgøre, at man har retten på din side.

Hvis det er et harmløst situationsbillede, må man normalt godt offentliggøre det uden samtykke.

Men man må ikke lægge det ud, hvis du godt ved, at personerne på billedet ikke vil have det.

Hvis der kommer indvendinger, efter at man har lagt billedet ud, bør man også lytte til dem og fjerne billedet fra nettet.

Her kan man læse alt om persondataloven:

http://www.datatilsynet.dk/lovgivning/persondataloven/

 

Med henvisning til ovenstående lovgivning skal Magleby-Bagenkop lokalhistorisk forening hermed gøre opmærksom på, at hvis nogen personer vist på billeder opslået på foreningens hjemmeside føler sig krænket kan man henvende sig til foreningens bestyrelse, som så vil foranledige at personen på billedet bliver sløret eller billedet slettet.